Udenfor Kablede Nationer: Den Stigende Trussel af Internetnedbrud i Syrien, Irak og Algeriet

• Forståelse af Udbredelsen og Årsagerne til Internetnedbrud
• Evolving Taktikker og Værktøjer Bag Netværksnedlukninger
• Nøglespillere og Interessenter i Internetkontrol
• Forventet Forekomst og Udvidelse af Internetforstyrrelser
• Komparative Indsigter i Berørte MENA-lande
• Forudse den Næste Bølge af Internetnedbrud
• Afbødning af Risici og Udspring i en Frakoblet Tidsalder
• Kilder & Referencer

“I dele af verden slukker myndigheder bogstaveligt talt for internettet på rutinær basis.” (kilde)

Forståelse af Udbredelsen og Årsagerne til Internetnedbrud

Internetnedbrud—bevidste regeringsindførte forstyrrelser af digital forbindelse—er blevet et tilbagevendende fænomen i flere lande, især Syrien, Irak og Algeriet. Disse “internet dræbt kontakter” retfærdiggøres ofte af myndighederne som nødvendige for national sikkerhed, offentlig orden eller for at forhindre snyd under nationale eksamener. Imidlertid har deres hyppighed og indvirkning rejst betydelige bekymringer om menneskerettigheder, økonomisk stabilitet og den frie informationsstrøm.

• Syrien: Siden borgerkrigens begyndelse har Syrien oplevet gentagne landsdækkende internetnedlukninger. Regeringen har brugt nedbrud som et værktøj til at kontrollere information under militære operationer og for at undertrykke dissent. I 2023 så Syrien mindst fire store internetforstyrrelser, ofte i forbindelse med politisk uro eller sikkerhedsincidiner (Access Now).
• Irak: Irak er berygtet for at pålægge internetnedbrud under protestperioder og, mere rutinemæssigt, under nationale skoleeksamener for at forhindre snyd. I juni 2023 beordrede regeringen flere daglige nedlukninger, der påvirkede millioner og kostede økonomien estimeret $40 millioner pr. dag (Al Jazeera).
• Algeriet: Algeriet har institutionaliseret internetnedbrud i eksamensperioden for baccalaureatet siden 2016. I 2023 skar myndighederne igen adgangen i flere timer hver dag i en uge, hvilket påvirkede virksomheder og dagliglivet (Reuters).

Årsagerne bag disse nedbrud er mangefacetterede:

• Politisk Kontrol: Regeringer bruger nedlukninger til at kvæle dissent, især under protester eller politiske kriser.
• Sikkerhedsbekymringer: Myndighederne hævder, at nedbrud er nødvendige for at forhindre udbredelsen af misinformation eller for at koordinere militære operationer.
• Eksamensintegritet: I lande som Irak og Algeriet retfærdiggøres nedbrud som et middel til at forhindre snyd under nationale eksamener.

Ser vi fremad, stiger risikoen for internetnedbrud i andre regioner med skrøbelige politiske miljøer eller kommende konflikter omkring valg. Lande som Etiopien, Indien og Myanmar har allerede vist vilje til at forstyrre forbindelsen, og eksperter advarer om, at “dræbt kontakt”-taktikken kunne sprede sig endnu mere, efterhånden som digital aktivisme vokser (Top10VPN).

Evolving Taktikker og Værktøjer Bag Netværksnedlukninger

Internetnedlukninger, ofte omtalt som “dræbt kontakter,” er blevet en tilbagevendende taktik for regeringer, der søger at kontrollere informationsstrømmen og undertrykke dissent. I de seneste år har lande som Syrien, Irak og Algeriet gentagne gange benyttet landsdækkende eller regionale nedlukninger, med begrundelser der spænder fra national sikkerhed til at forhindre eksamenssnyd. Disse nedlukninger forstyrrer ikke kun dagliglivet, men har også betydelige økonomiske og humanitære konsekvenser.

• Syrien: Siden borgerkrigens begyndelse har Syrien oplevet adskillige internetnedlukninger. Regeringen har brugt nedlukninger til at hæmme oppositionens koordinering og begrænse spredningen af information under militære operationer. For eksempel blev der i november 2023 rapporteret om en landsdækkende nedlukning, der faldt sammen med intensiveret militær aktivitet (Access Now).
• Irak: Irak har implementeret internetnedlukninger under perioder med civil uro og, mere rutinemæssigt, under nationale skoleeksamener for at forhindre snyd. I juni 2023 beordrede regeringen flere nedlukninger, der påvirkede millioner og fik kritik fra grupper for digitale rettigheder (Al Jazeera).
• Algeriet: Algeriet har institutionaliseret internetnedlukninger i eksamensperioden for baccalaureatet. I 2023 skar myndighederne igen adgangen i flere timer hver dag over en uges periode, hvilket påvirkede virksomheder og daglige kommunikationer (Reuters).

Værktøjerne bag disse nedlukninger spænder fra direkte ordrer til internetudbydere til sofistikeret netværksfiltrering og nedskæring. Regeringer retfærdiggør ofte disse handlinger på grund af national sikkerhed eller offentlig orden, men kritikere hævder, at de i stigende grad bruges til at kvæle dissent og styre narrativer (Human Rights Watch).

Ser vi fremad, spreder risikoen for internet dræbt kontakter sig. Lande med historik for politisk uro eller stram informationskontrol—såsom Etiopien, Indien og Myanmar—er stadig i høj risiko for fremtidige nedlukninger. Udbredelsen af centraliseret internetinfrastruktur i mange regioner gør sådanne taktikker lettere at implementere, hvilket rejser bekymringer om fremtiden for digitale rettigheder og adgang (Top10VPN).

Nøglespillere og Interessenter i Internetkontrol

Brugen af den såkaldte “Internet dræbt kontakt”—den bevidste nedlukning eller nedskæring af internetadgang af regeringer—er blevet et tilbagevendende fænomen i flere lande, især Syrien, Irak og Algeriet. Disse nedlukninger retfærdiggøres ofte af myndighederne som nødvendige for national sikkerhed, offentlig orden eller for at forhindre snyd under nationale eksamener. Imidlertid rejser de betydelige bekymringer om ytringsfrihed, økonomisk forstyrrelse og menneskerettigheder.

• Syrien: Siden borgerkrigens begyndelse har Syrien oplevet gentagne landsdækkende internetnedlukninger. Regeringen har brugt disse nedlukninger til at kontrollere informationsstrømmen under militære operationer og urolige perioder. For eksempel oplevede Syrien i november 2012 en komplet internetnedlukning i to dage, hvilket BBC rapporterede sandsynligvis var orkestreret af regeringen for at hæmme oppositionens koordinering.
• Irak: Irak har implementeret årlige internetnedlukninger i forbindelse med eksamen for at forhindre snyd. I 2023 beordrede regeringen flere landsdækkende nedlukninger, der påvirkede millioner og kostede økonomien estimeret $40 millioner pr. dag, ifølge Al Jazeera.
• Algeriet: I lighed med Irak har Algeriet gentagne gange nedskåret internetadgangen under baccalaureatet. I juni 2023 pålagde regeringen daglige nedlukninger i flere timer, hvilket påvirkede virksomheder og dagliglivet. Reuters fremhævede den udbredte kritik fra civilsamfundet og den private sektor.

Nøglespillere og Interessenter:

• Regeringer: De primære aktører, der ofte påberåber sig sikkerhed eller offentlig orden som retfærdiggørelse.
• Telekommunikationsselskaber: Både statsejede og private internetudbydere er tvunget til at efterkomme regeringsordrer, nogle gange under trussel om tilladelses tilbageholdelse.
• Civilsamfund og Menneskerettighedsorganisationer: Grupper som Access Now og Human Rights Watch dokumenterer og protesterer mod nedlukninger, hvilket fremhæver deres indvirkning på rettigheder og økonomier.
• Virksomheder og Borgere: Begge lider økonomiske tab og begrænset adgang til information og tjenester under nedlukninger.

Med digitalt autoritarisme, der er på fremmarch, advarer eksperter om, at flere lande kan vedtage internet dræbt kontakter, især under valg, protester eller kriser. Ifølge Top10VPN har 2023 set over 60 lande implementere en form for internetrestriktion, hvilket tyder på, at trenden sandsynligvis vil fortsætte og udvide sig.

Forventet Forekomst og Udvidelse af Internetforstyrrelser

Brugen af den såkaldte “internet dræbt kontakt”—den bevidste nedlukning eller nedskæring af internetadgang af regeringer—er blevet et tilbagevendende fænomen i flere lande, især Syrien, Irak og Algeriet. Disse ned lukninger retfærdiggøres ofte af myndighederne som nødvendige for national sikkerhed, at dæmpe misinformation eller for at forhindre snyd under nationale eksamener. Men hyppigheden og skalaen af ​​disse forstyrrelser er stigende, hvilket rejser bekymringer om deres indvirkning på borgerlige friheder, økonomisk aktivitet og regional stabilitet.

• Syrien: Internetnedlukninger har været et vedholdende værktøj for den syriske regering siden borgerkrigens begyndelse i 2011. I 2023 oplevede Syrien adskillige landsdækkende nedbrud, ofte i forbindelse med militære operationer eller politisk uro (Access Now). Disse forstyrrelser hindrer ikke kun kommunikation, men hindrer også humanitære bestræbelser og økonomiske transaktioner.
• Irak: Irak har set gentagne internetnedlukninger, især under perioder med protest eller politisk spænding. I 2023 pålagde regeringen adskillige nedlukninger for at forhindre eksamenssnyd og for at dæmpe anti-regeringsdemonstrationer (Al Jazeera). Disse handlinger har tiltrukket sig kritik fra grupper for digitale rettigheder og har kostet økonomien millioner i tabt produktivitet.
• Algeriet: Algeriet har institutionaliseret internetnedlukninger under de årlige baccalaureate eksamener, med landsdækkende nedlukninger, der finder sted hver juni siden 2016. I 2023 skar myndighederne igen adgangen i flere timer hver dag over en uge lang periode (Reuters). Denne praksis, mens den har til formål at forhindre snyd, forstyrrer virksomheder og dagliglivet.

Ifølge Top10VPN rapporten nåede de globale omkostninger ved internetnedlukninger $24,1 milliarder i 2022, hvor Mellemøsten og Nordafrika (MENA) regionen står for en væsentlig andel. Trenden forventes at fortsætte, med flere lande i regionen—såsom Sudan, Iran og Egypten—i risiko for at implementere lignende foranstaltninger amid politisk ustabilitet eller social uro (Access Now #KeepItOn Report).

Da digital forbindelse bliver stadig mere vigtig, udgør udvidelsen af internet forstyrrelser en voksende trussel mod økonomisk udvikling, ytringsfrihed og adgang til information. Overvågning af disse trends er afgørende for at forudse, hvilke lande der måtte være næst i rækken til at implementere internet dræbt kontakter, især i regioner med skrøbelige politiske miljøer.

Komparative Indsigter i Berørte MENA-lande

Brugen af internet dræbt kontakter—regeringspålagte internetnedlukninger—er blevet et tilbagevendende fænomen i flere MENA-lande, især Syrien, Irak og Algeriet. Disse nedlukninger retfærdiggøres ofte af myndighederne som nødvendige for national sikkerhed, at forhindre eksamenssnyd, eller for at dæmpe uro, men de har betydelige sociale, økonomiske og politiske konsekvenser.

• Syrien: Internetnedlukninger i Syrien har været hyppige siden borgerkrigens begyndelse i 2011. Regeringen har brugt nedlukninger til at kontrollere informationsstrømmen under militære operationer og protester. I 2023 oplevede Syrien flere regionale og nationale nedlukninger, ofte sammenfaldende med følsomme politiske begivenheder eller sikkerhedsoperationer (Access Now). Disse forstyrrelser har hæmmet humanitære bestræbelser og økonomisk aktivitet, hvilket yderligere isolerer befolkningen.
• Irak: Irak er berygtet for at pålægge internetnedlukninger under nationale eksamener for at forhindre snyd. I 2023 beordrede regeringen flere multi-timers nedlukninger på tværs af landet under baccalaureatet, hvilket påvirkede millioner af brugere og virksomheder (Al Jazeera). Mens myndighederne hævder, at disse foranstaltninger er midlertidige, er de økonomiske omkostninger betydelige, med estimater, der antyder tab på op til $40 millioner pr. dag under nedlukninger (Brookings).
• Algeriet: Algeriet har institutionaliseret internetnedlukninger i eksamensperioden for baccalaureatet siden 2016. I juni 2023 skar myndighederne igen internetadgangen landsdækkende i flere timer hver dag over en uges eksamen (Reuters). Disse nedlukninger forstyrrer ikke kun studerende, men også virksomheder og offentlige tjenester, hvilket tiltrækker kritik fra digitale rettighedsgrupper.

Ser vi fremad, kan andre MENA-lande følge trop. Sudan, for eksempel, har oplevet periodiske nedlukninger under protester og politiske kriser (Human Rights Watch). Egypten og Iran har også vist vilje til at begrænse internetadgang under uroligheder. Efterhånden som digital forbindelse bliver mere integreret i dagliglivet, er det sandsynligt, at trenden med internet dræbt kontakter i regionen vil fortsætte, hvilket rejser presserende spørgsmål om menneskerettigheder, økonomisk stabilitet og fremtiden for digital regering.

Forudse den Næste Bølge af Internetnedbrud

Internetnedbrud, ofte udløst af regeringens pålagte “dræbt kontakter,” er blevet et tilbagevendende fænomen i flere lande, især Syrien, Irak og Algeriet. Disse nedlukninger retfærdiggøres typisk som foranstaltninger til at forhindre snyd under nationale eksamener, dæmpe uroligheder eller opretholde sikkerhed. Imidlertid har de vidtrækkende konsekvenser for økonomier, borgerlige friheder og det globale digitale landskab.

Syrien har oplevet årlige internetnedlukninger siden 2016, der falder sammen med high school eksamener. I 2023 implementerede landet flere landsdækkende nedlukninger, hver varede flere timer, for at forhindre eksamenslækager (Access Now). Disse nedlukninger forstyrrer ikke kun studerende, men også virksomheder og nødtjenester, hvilket forstærker de udfordringer, som en nation allerede står over for midt i konflikt og ustabilitet.

Irak følger et lignende mønster. I juni 2023 beordrede regeringen tre dages internetnedlukninger under baccalaureatet, der påvirkede millioner af brugere og kostede økonomien estimeret $40 millioner pr. dag (Al Jazeera). På trods af offentlig protest og international kritik fortsætter myndighederne med at prioritere eksamensintegritet over digital adgang.

Algeriet har institutionaliseret internetnedlukninger under de årlige Baccalaureate eksamener siden 2016. I 2023 skar myndighederne igen mobil- og fastnetinternettet landsdækkende i flere timer hver dag over en uges eksamen (Reuters). Regeringen hævder, at disse foranstaltninger er nødvendige for at forhindre omfattende snyd, men kritikere hævder, at de er uforholdsmæssige og skader den bredere befolkning.

Dessa tilbagevendende nedlukninger fremhæver en bekymrende tendens: normaliseringen af internetnedlukninger som et politisk redskab. Ifølge Top10VPN kostede globale internetnedlukninger verdensøkonomien $23,79 milliarder i 2022, med Mellemøsten og Nordafrika regionen, der står for en væsentlig andel.

Ser vi fremad, er lande med historik for digital censur eller politisk uro—såsom Etiopien, Indien og Sudan—i risiko for at vedtage lignende taktikker. Udbredelsen af dræbt kontakter rejser presserende spørgsmål om digitale rettigheder, økonomisk modstandsdygtighed og fremtiden for åben internetadgang globalt.

Afbødning af Risici og Udspring i en Frakoblet Tidsalder

Internetnedbrud—uanset om de er regeringspålagte eller på grund af konflikt—er blevet et tilbagevendende fænomen i flere lande, især Syrien, Irak og Algeriet. Disse nedlukninger, ofte omtalt som den “internet dræbt kontakt,” retfærdiggøres typisk af myndighederne som nødvendige for national sikkerhed, at dæmpe misinformation eller forhindre eksamenssnyd. Imidlertid bærer de betydelige risici for økonomisk stabilitet, borgerlige friheder og social modstandsdygtighed.

• Syrien: Siden borgerkrigens begyndelse har Syrien oplevet hyppige og langvarige internetnedlukninger. I 2023 stod landet over for adskillige nedbrud, ofte i forbindelse med militære operationer eller politisk uro. Disse forstyrrelser hindrer ikke kun humanitære bestræbelser, men kvæler også økonomiske aktiviteter og begrænser adgangen til vital information (Access Now).
• Irak: Irak har en historie med at pålægge landsdækkende internetnedlukninger, især under protester eller nationale eksamener. I juni 2023 skar myndighederne internetadgangen i flere timer dagligt over en to-ugers periode for at forhindre snyd under high school eksamener, hvilket påvirkede millioner af brugere og kostede økonomien estimeret $40 millioner (Al Jazeera).
• Algeriet: Algeriet har institutionaliseret internetnedlukninger i eksamensperioden for baccalaureatet. I 2023 implementerede myndighederne igen landsdækkende nedlukninger, der påvirkede virksomheder og dagliglivet. De tilbagevendende nedlukninger har rejst bekymringer om normaliseringen af digital censur (Reuters).

De økonomiske og sociale omkostninger ved disse nedlukninger er betydelige. Ifølge Top10VPN 2023 rapporten kostede globale internetnedlukninger verdensøkonomien $23,79 milliarder, hvor Mellemøsten og Nordafrika står for en væsentlig andel. Udover de finansielle tab forstyrrer nedlukninger nødtjenester, hindrer uddannelse og underminerer tilliden til institutioner.

Som digital afhængighed vokser, kan flere lande ty til dræbt kontakter under kriser. Nationer med centraliseret internetinfrastruktur eller begrænsede tjenesteudbydere—som Etiopien, Myanmar og Iran—er særligt sårbare (Brookings). For at afbøde risici og opbygge modstandskraft må interessenter investere i decentraliserede netværk, fremme fortaler for digitale rettigheder og udvikle beredskabsplaner for at opretholde kritisk kommunikation under nedlukninger.

Kilder & Referencer

• Internet Dræbt Kontakt: Tilbagevendende Nedlukninger i Syrien, Irak, Algeriet – Og Hvem er Næste?
• Access Now
• Al Jazeera
• Top10VPN
• Human Rights Watch
• BBC
• Brookings

https://youtube.com/watch?v=h3ENcPsorQk